top of page
Hypnoseterapi og Hypnose
​

Kender du følelsen af at ligge på en luftmadras, lytte til det stille vand, i poolen på et luksushotel, bekymringsfri, md solen der varmer din hud og fylder dig med en strøm af velbehag og vælvære?

 

 

Hvis JA... så ved du hvad hypnose er!

Hvis nej... så FORESTIL dig det!

​​Hvad er hypnose?
Hypnose er en tilstand. Denne tilstand er hverken det at sove eller det at være vågen. Hypnose er som tilstanden mellem vågen og søvn. Det er dog ikke helt "korrekt", for selvom en person kan se ud, som om kroppen er fulds​tændig afslappet og nærmest sover, så sker der uendelig meget i sindet.
 
Mister jeg bevidstheden i hypnose?
Alle sanser bliver mere end 20% skærpet under hypnose. Man bevarer sin opmærksomhed, når man er i hypnose og man har den fulde kontrol. Man har adgang til de automatiske processer, som er tillært gennem hele livet. Al vanetænkning, vaner og "det man plejer at gøre".
Man bevarer bevidstheden, kan høre, kan tale, kan svare, kan føle, kan vælge og BESTEMME.
 
Er der forskellige hypnose metoder?
Når hypnose bruges i forbindelse med at hjælpe mennesker, kaldes det klinisk hypnose, hypnoanalyse og hypnoseterapi. Når hypnose bruges til at lave sjov, kaldes det scenehypnose eller showhypnose.
 
Hvad er forskellen på showhypnose og behandling?
Ved showhypnose udvælges personer som er parate til at "lave skæg". De siger ja til at være med. Og er derfor modtagelig til at "sige som en kylling" eller andet skæg og ballade.
Hypnoseterapi udføres, når det er bedst, af professionelle behandlere som i fællesskab med klienten aftaler "hvad der skal hypnotiseres ind". Hypnose er en terapeutisk arbejdsmetode.
 
Kan jeg hypnotiseres mod min vilje?
Der er ikke nogen, der kan hypnotiseres mod deres vilje. Det er desværre en meget udbredt misforståelse, som kommer fra film, hvor man ønsker at dramatisere processen. Det kan lyde spændende men er "heldigvis" ikke muligt.
 
Kan alle komme i dyb hypnose?
Alle mennesker kan komme i hypnose, men det er ikke alle, der tillader sig at blive hypnotiseret dybt. Det er derfor vigtigt, at man vælger en hypnotisør, man har tillid til og som samtidig respekterer ens nuværende livssituation.
 
Hvad er hypnose og hypnoseterapi?
Hypnose bringer personen i en tilstand hvor man har direkte adgang til det underbevidste og ubevidste sind og derigennem påvirke følelser, tanker og adfærd. I den tilstand er det muligt at ændre tanker, følelser, adfærd og samtidig "klippe snoren" følelsesmæssigt til tidligere oplevelser.
 
Hypnose og det underbevidste sind?
Det et menneske føler, tænker og gør, er styret af både det bevidste og det ikke-bevidste (altså det underbevidste og de ubevidste processer). Så mange ting foregår i virkeligheden uden for vores bevidste tænkning. Dette kan være vaner eller "det man plejer" at tænke og gøre... eller føle.
 
Hverdagens passive hypnose?
Alle kender vi at være i hypnose. At "falde i staver" er for eksempel en passiv hypnose. Det at køre i bil på motorvejen og et øjeblik være bevidst “væk”, men stadig være i kontrol, er ligeledes passiv hypnose.
Vi er hypnotiseret af vore omgivelser.
Når man bliver hypnotiseret hos en hypnotisør er tilstanden den samme, men nu er der en AKTIV underbevidst kommunikation mellem den, der bliver hypnotiseret, og den, der hypnotiserer. Herved kan personens tanker, følelser, holdninger, overbevisninger og adfærd ændres i overensstemmelse med klientens samtykke. Og – ingen kan hypnotiseres imod deres egen vilje.
 
Hypnose og tillid?
​Tillid er nødvendigt for at blive hypnotiseret. Kan man tælle til 10 er man hypnotiserbar... men kun hvis man ønsker det.
I Academy Betterlife uddannelsen lægges der vægt på ikke "at være mærkelig som hypnotisør". Vær neutral i påklædning og interiøret i klinikken. Hvis man udstråler "for meget alternativt" kan visse klienter miste tilliden og tænke "hokus pokus". Vi anbefaler, at man holder behandling og "alternative" ting adskilt.
 
En hypnotisør vs. hypnoseteapeut
Hypnotisører kan bringe en person i hypnose og anvender sig ofte af suggestion (forslag), som redskabet til at lave positive forandringer i en persons tanker, følelser og adfærd. Hypnoterapeuter har viden om terapi og menneskets adfærd og følelser og bruger hypnosetilstanden til at arbejde terapeutisk for at skabe den forandring klienten ønsker. En hypnoterapeut kan anvende hypnogestalt, indre barn-terapi, parts-terapi, partsmægling, sorgterapi, kognitiv psykologi, adfærdsregulerende terapier, forestillingsteknikker med videre.
 
Varig forandring med hypnoseterapi?
Trancedybden har stor betydning for, hvor varig forandringen er. Der er ikke nogen bestemt målestok, man kan forholde sig til, da trancedybden afhænger meget af den tillid, der skabes mellem klient og den der hypnotiserer. Det har stor betydning at der er givet en grundig information om hypnose og at al tvivl er fjernet før sessionen.
Ved den rigtige trancedybde skabes der varige forandringer og gamle negative følelser, svigt, uro, sorg, skam, vrede eller andet vil blive opløst én gang for alle – og personen vil opleve det som en blokering, der er forsvundet. Når hypnose bliver brugt – og med den rette trancedybde – virker terapien med en faktor, der er 10 gange hurtigere end ved bevidst kommunikation med klienten. Som f.eks samtaleterapi.
 
Diagnose og hypnose?
En hypnotisør og hypnoseterapeut diagnosticerer ikke – men udfører et interview, der hjælper til at klarlægge, hvordan klienten oplever problemet og hvordan klienten gerne vil have det, når problemet ikke er til stede. Og derfor er det vigtigt, at man som behandler ikke er "analyserende" og "sætter etiketter" på klientens beskrivelse af sit problem.
bottom of page